Billedkunstråd

Her finder du information om Faaborg-Midtfyn Kommunes Billedkunstråds opgaver, vision og medlemmer, samt information om kunstpuljen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi siden 2020 haft et statsanerkendt Billedkunstråd. Billedkunstrådet består af udpegede faglige repræsentanter inden for kunst- og kulturbranchen. Det bestræbes af rådets sammensætning favner bredt og forskellige kompetencer inddrages i rådsarbejdet. Alle repræsentanter arbejder aktivt for, at kunsten skal blive en del af hverdagen for kommunens borgere.

Billedkunstrådets opgaver 

Billedkunstrådet rådgiver kommunen i forbindelse med kunstfaglige spørgsmål og opgaver, og kan bidrage til kommunens udviklingsstrategier ved at stille deres faglighed til rådighed. Billedkunstrådet rådgiver både politikere og erhvervsliv ved indkøb af kunst i forbindelse med udsmykningsopgaver af offentlige bygninger eller i det offentlige rum.

Derudover støtter Billedkunstrådet op om og vejleder ift. aktiviteter i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har billedkunsten som omdrejningspunkt. Det kan være i forbindelse med udstillinger, workshops, undervisning, festivaler, foredrag og lignende.