På den anden side af debatten stod kunstnere, arkitekter og tilsyneladende en del af arbejderklassen, som nød at se småborgerligheden blive udstillet hos det bedre borgerskab, men til gengæld blev tydeligt provokeret over kritikernes anonymitet.
I et sarkastisk modsvar til et af de anonyme læserbreve, som var underskrevet ”en borger” og som anfægtede Ymers nøgenhed, skrev arkitekten Carl Petersen, der havde designet brøndens fundament (og Faaborg Museum): ”Det er den omstændighed, at Kai Nielsen i sin uskyldighed har glemt at give Ymer svømmebukser på. Men tror ”en borger” at svømmebukser var opfundne den gang det første liv blev til?”
Formentlig havde Kai Nielsen dog ikke glemt noget som helst. Som hans ven, maleren Niels Marius Mikkelsen, skrev et sted: ”Han havde jo – navnlig i sine unge dage – en drengagtig fryd ved at lave noget, der fik borgerskabet til at stejle.”
Uanset intentionen nåede debatten helt ud i de landsdækkende aviser og rasede i to måneder, inden den døde ud.
2. november 1924
Efter en operation i forbindelse med et mavesår døde Kai Nielsen i København, 42 år gammel.
1942–1944
I 1942 blev én af torvets gamle bygninger revet ned, hvilket gjorde Ymerbrønden underligt malplaceret på det nu alt for store torv. Samtidig havde brugen af torvet ændret sig: Gradvis var det blevet fyldt med biler og skulpturen var gennem årene blevet påkørt og skrammet af henstillede cykler, trækvogne og brolæggerredskaber. Og så var overfladen på sandstenen begyndt at smuldre som resultat af bilos og syreregn. Spørgsmålet var, hvad man skulle gøre ved det.
Igen blussede en heftig debat op: Skulle Ymerbrønden flyttes til et parkanlæg, erstattes med en bronzekopi eller bare hegnes ind? Stik imod kunstnerens intentioner endte det med det sidstnævnte. På tværs af flere kilder beskrives Kai Nielsens tanke om at skulpturen skulle “gro op af brolægningen”, hvorfor det var vigtigt for ham, at den blev hugget i sten, og ikke støbt i bronze, som han anså for et “reproduktionsmateriale”. Og nu stod skulpturen pludselig hegnet inde af jernkæder på et alt for stort torv, der til forveksling lignede en parkeringsplads. Den kunstneriske radikalitet som gjorde Ymerbrønden omdiskuteret i 1913 var tilsyneladende druknet i modernitetens mekaniske hverdagsliv.
1951–1964
Efter lange diskussioner om sandstenens smuldrende overflade besluttede kommunen i samarbejde med Ny Carlsberg Glyptotek at foretage en gipsafstøbning af brønden, inden forvitringen nåede for langt.
En gipsform blev lavet i 1951, med samme metode som ved skitseværket, og to år senere, i 1953, blev skulpturen flyttet til et mindre, nytilbygget brostenstorv i kanten af det store, der i mellemtiden var blevet asfalteret.
Arkitekten Kaare Klint var ansvarlig for designet af brostenstorvet og lavede en fin lille brostensopsats til skulpturen baseret på Carl Petersens forlæg fra 1913. Her slap skulpturen for sine jernkæder, men mistede til gengæld sit brønddyb.
I 1964 færdiggjorde den Kgl. Hofbronzestøber Lauritz Rasmussen en bronzekopi af Ymerbrønden baseret på den gipsform, man havde lavet i 1951. Den medtagne original blev sendt på kommunalt lager og erstattet med en bronzeafstøbning, som er den, der står på torvet i dag.
1983
Endnu engang vakte skulpturen debat, da man besluttede sig for at opsætte granitstolper for at holde biler på afstand, til stor utilfredshed blandt bilejere. Skulpturen (nu en bronzekopi) fik igen en del af torvet i Faaborg for sig selv.
1985
I 1983 lovede Faaborgs borgmester, Richard Hansen, at den, der ville huse den originale Ymerbrønd, måtte få den. Det fik Faaborg Museum til at opføre en tilbygning, designet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen, specielt til den gamle sandstensskulptur, der hidtil havde været gemt væk for offentligheden i næsten 20 år.
Den 7. maj 1985 blev den originale Ymerbrønd fragtet fra lageret og med en kran hejst ned igennem tilbygningens tag. Her står skulpturen fortsat i dag, i et fint tilpasset, ottekantet rum på museet.
2022
Ymerbrønden vækker endnu opsigt i dag. Da TV-serien Kunstnerkolonien (DR) i 2022 var i Faaborg, beskæftigede den danske performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) sig indgående med skulpturen, som hun beskrev som ”grænseoverskridende vild”. Cuenca Rasmussen arbejdede med skulpturen i to versioner; Dels med performanceværket Audhumbla, 2022 der blev opført i og omkring den originale sandstensversion på Faaborg Museum. Her fik hun iført brudekjole publikum til at gå omkring skulpturen, mens de messede navnet på koen Audhumbla ”for at minde dem om det kvindelige i Ymerbrønden”.
Dels producerede hun det fotografiske værk Afbrudt trekant (2022), hvor hun ”appropriererede skulpturen”. Ligeledes i brudekjole er hun her afbildet midt i brønden på torvet, mens hun ryger en stor cigar.
Dette værk blev efterfølgende købt af Faaborg-Midtfyn Kommune i samråd med kommunens billedkunstråd, men erhvervelsen af kunstværket blev ikke uden kritik, og endnu en gang blev Ymerbrønden omdrejningspunkt i en debat.
Det fotografiske værk er i dag udlånt til Faaborg Gymnasium og hænger i deres kantine. For gymnasiets studerende spiller skulpturen en vigtig rolle. I årevis har det nemlig været en fast tradition, at årets studenter fejrer deres studenterhuer ved at danse rundt om brønden.
Februar - oktober 2025
Skitseværket af gips har været pakket ned og opbevaret i kommunens kunstkammer. Men i starten af 2025 beslutteder politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, at Kai Nielsens skitseværk af gips skal placeres for offentligheden på Faaborg Bibliotek.
2025-2026
