8.–9. april 1913
Kai Nielsen blev bedt om at lave skulpturen Ymerbrønden af den lokale erhvervsmand Mads Rasmussen. Mads Rasmussen, som var blevet rig på sin konservesfabrik og elskede kunst, ville gerne give sin hjemby Faaborg en særlig gave i anledning af sit 25-års forretnings-jubilæum. Han stillede ingen krav til skulpturen, kun at den skulle erstatte Faaborg Torvs gamle vandpost, der ikke længere var i brug. Til gengæld var tidsrammen stram: Kai Nielsen fik opgaven den 8. april, og jubilæumsfejringen, som skulpturen skulle indgå i, var planlagt til Sankt Hans, altså kun 2,5 måned senere. Det siges, at Kai Nielsen kom på motivet på sin togrejse fra København til Faaborg allerede dagen efter, at han havde fået opgaven. Da han kom frem til Faaborg, modellerede han på et par timer skitsen på sit hotelværelse: en brønd, hvis kanter formes af de tre karakterer i den oldnordiske skabelsesberetning – jætten Ymer, der dier af koen Audhumbla. Koen slikker menneskebarnet Bure frem af en saltholdig sten.
Samme dag blev skulpturen godkendt af først Mads Rasmussen, og senere Faaborgs byråd. Arbejdet kunne gå i gang.
April–maj 1913
Kai Nielsen lavede en større skitseversion i halv størrelse af det endelige værk. Denne version fungerede som skabelon for stenhuggeren Carl Scheller, der skalerede den op og udhuggede de grove proportioner i en sandstensblok, som var kommet fra Tyskland.
Juni 1913
I juni blev den groft tilhuggede skulptur fragtet til Torvet i Faaborg, hvor Kai Nielsen selv finhuggede den bag en afskærmning, som må have pirret nysgerrigheden i byen. Skulpturen havde ingen sokkel, men var bygget på et underjordisk fundament, der havde en brønd i midten. På indersiden af brønden var der installeret små dryppende vandhaner, der gav skulpturen en mystisk, klukkende lyd. Folk der passerede forbi på torvet blev på den måde tilskyndet til at læne sig ind over kanten på skulpturen og kigge ned i dybet.
24. juni 1913
Mindre end tre måneder efter at opgaven var stillet, kunne det færdige værk offentliggøres. Det er en hastighed, der er næsten svær at forstå. I dette korte tidsrum skulle motivet udtænkes, skitseres og formes i ler. Formen skulle godkendes, skaleres op i størrelse og udhugges i sandsten. Så skulle den tonstunge skulptur fragtes med tog fra København til Faaborg, hvor den gamle vandpost skulle pilles ned, og der skulle bygges et nyt fundament til skulpturen. Til sidst skulle der være tid til, at Kai Nielsen kunne finhugge skulpturen på stedet, før Ymerbrønden endelig kunne præsenteres på Torvet i Faaborg den 24. juni 1913. På en film taget under indvielsen kan man se den monumentale sandstensskulptur lyse op i en tætpakket menneskemængde, der vinker og hopper for at fange kameraets opmærksomhed. På dette tidspunkt har de tilsyneladende endnu ikke helt blik for, hvad det er, der er blevet føjet til deres by.
4. juli – 2. september 1913
Ti dage efter Ymerbrøndens indvielse trykte en af byens aviser det første af en lang række læserbreve, hvor skulpturen på torvet blev debatteret intenst. Mange af læserbrevenes afsendere var anonyme og kritiske, måske fordi indholdet af kritikken på den tid blev anset som både pinligt og knap så sobert: Jætten Ymer, der ligger på ryggen og drikker af koens yver, er nøgen og hvis underliv er til skue for alle. Én læser skriver: ”Kun få tænker på den oldnordiske skabelsesmyte, og øjet fængsles uvilkårligt ved den robuste manddomskraft, som kunstneren særlig har lagt vægt på at fremhæve.” En anden opfordrer ”beboerne på torvet og i det nærliggende kvarter, der i særlig grad føler sig generet af naboskabet med brønden” til at skride til handling og nævner desuden ”dens skadelige indflydelse på deres forretninger.” En tredje foreslår, “at jætten Ymer burde vendes om, så man slap for at se børn og mindre velvoksne personer af begge køn hæve sig ved hjælp af fremspring på gruppen for at få (…) den godt gemte brønd at se”. Det er nok det allermest pikante ved skulpturens form: Jættens lem er placeret netop dér, hvor brøndens kant er lavest, og bliver derfor til et oplagt håndtag, når man læner sig ind over kanten for at kigge ned i det klukkende brønddyb. Den 11. juli, 17 dage efter indvielsen, konstaterer en læser: ”Mandens kendetegn er allerede sort af svedige hænder.”
På den anden side af debatten stod kunstnere, arkitekter og tilsyneladende en del af arbejderklassen, som nød at se småborgerligheden blive udstillet hos det bedre borgerskab, men til gengæld blev tydeligt provokeret over kritikernes anonymitet. I et sarkastisk modsvar til et af de anonyme læserbreve, som var underskrevet ”en borger” og som anfægtede Ymers nøgenhed, skrev arkitekten Carl Petersen, der havde designet brøndens fundament (og Faaborg Museum): ”Det er den omstændighed, at Kai Nielsen i sin uskyldighed har glemt at give Ymer svømmebukser på. Men tror ”en borger” at svømmebukser var opfundne den gang det første liv blev til?” Formentlig havde Kai Nielsen dog ikke glemt noget som helst. Som hans ven, maleren Niels Marius Mikkelsen, skrev et sted: ”Han havde jo – navnlig i sine unge dage – en drengagtig fryd ved at lave noget, der fik borgerskabet til at stejle.” Uanset intentionen nåede debatten helt ud i de landsdækkende aviser og rasede i to måneder, inden den døde ud.
2. november 1924
Efter en operation i forbindelse med et mavesår døde Kai Nielsen i København, 42 år gammel
1942–1944
I 1942 blev én af torvets gamle bygninger revet ned, hvilket gjorde Ymerbrønden underligt malplaceret på det nu alt for store torv. Samtidig havde brugen af torvet ændret sig: Gradvis var det blevet fyldt med biler og skulpturen var gennem årene blevet påkørt og skrammet af henstillede cykler, trækvogne og brolæggerredskaber. Overfladen på sandstensskulpturen var begyndt at smuldre, som resultat af bilos og syreregn. Spørgsmålet var, hvad man skulle gøre ved det. Igen blussede en heftig debat op: Skulle Ymerbrønden flyttes til et parkanlæg, erstattes med en bronzekopi eller bare hegnes ind? Stik imod kunstnerens intentioner endte det med det sidstnævnte. På tværs af flere kilder beskrives Kai Nielsens tanke om at skulpturen skulle “gro op af brolægningen”, hvorfor det var vigtigt for ham, at den blev hugget i sten, og ikke støbt i bronze, som han anså for et “reproduktionsmateriale”. Og nu stod skulpturen pludselig hegnet inde af jernkæder på et alt for stort torv, der til forveksling lignede en parkeringsplads. Den kunstneriske radikalitet, som gjorde Ymerbrønden omdiskuteret i 1913 var tilsyneladende druknet i modernitetens mekaniske hverdagsliv.
1951–1964
Efter lange diskussioner om sandstenens smuldrende overflade besluttede kommunen i samarbejde med Ny Carlsberg Glyptotek at foretage en gipsafstøbning af brønden, inden forvitringen nåede for langt. En gipsform blev lavet i 1951, med samme metode som ved skitseværket, og to år senere, i 1953, blev skulpturen flyttet til et mindre, nytilbygget brostenstorv i kanten af det store, der i mellemtiden var blevet asfalteret. Arkitekten Kaare Klint var ansvarlig for designet af brostenstorvet og lavede en fin lille brostensopsats til skulpturen baseret på Carl Petersens forlæg fra 1913. Her slap skulpturen for sine jernkæder, men mistede til gengæld sit brønddyb. I 1964 færdiggjorde den Kgl. Hofbronzestøber Lauritz Rasmussen en bronzekopi af Ymerbrønden baseret på den gipsform, man havde lavet i 1951. Den medtagne original blev sendt på kommunalt lager og erstattet med en bronzeafstøbning, som er den, der står på torvet i dag.
1983
Endnu engang vakte skulpturen debat, da man besluttede sig for at opsætte granitstolper for at holde biler på afstand, til stor utilfredshed blandt bilejere. Skulpturen (nu en bronzekopi) fik igen en del af torvet i Faaborg for sig selv.
1985
I 1983 lovede Faaborgs borgmester, Richard Hansen, at den, der ville huse den originale Ymerbrønd, måtte få den. Det fik Faaborg Museum til at opføre en tilbygning, designet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen, specielt til den gamle sandstensskulptur, der hidtil havde været gemt væk for offentligheden i næsten 20 år. Den 7. maj 1985 blev den originale Ymerbrønd fragtet fra lageret og med en kran hejst ned igennem tilbygningens tag. Her står skulpturen fortsat i dag, i et fint tilpasset, ottekantet rum på museet.
2022
Ymerbrønden vækker endnu opsigt i dag. Da TV-serien Kunstnerkolonien (DR) i 2022 var i Faaborg, beskæftigede den danske performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) sig indgående med skulpturen, som hun beskrev som ”grænseoverskridende vild”. Cuenca Rasmussen arbejdede med skulpturen i to versioner; Dels med performanceværket Audhumbla, 2022 der blev opført i og omkring den originale sandstensversion på Faaborg Museum. Her fik hun iført brudekjole publikum til at gå omkring skulpturen, mens de messede navnet på koen Audhumbla ”for at minde dem om det kvindelige i Ymerbrønden”. Dels producerede hun det fotografiske værk Afbrudt trekant (2022), hvor hun ”appropriererede skulpturen”. Ligeledes i brudekjole er hun her afbildet midt i brønden på torvet, mens hun ryger en stor cigar. Dette værk blev efterfølgende købt af Faaborg-Midtfyn Kommune i samråd med kommunens billedkunstråd, men erhvervelsen af kunstværket blev ikke uden kritik, og endnu en gang blev Ymerbrønden omdrejningspunkt i en debat. Det fotografiske værk er i dag udlånt til Faaborg Gymnasium. For gymnasiets studerende spiller skulpturen en vigtig rolle. I årevis har det nemlig været en fast tradition, at årets studenter fejrer deres studenterhuer ved at danse rundt om brønden.
Februar - oktober 2025
Skitseværket af gips har været pakket ned og opbevaret i kommunens kunstkammer. Men i starten af 2025 besluttede politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, at Kai Nielsens skitseværk af gips skulle placeres for offentligheden på Faaborg Bibliotek.
2025-2026
I forbindelse med en gennemgribende renovering af Faaborg Torv flyttes bronzeversionen af Ymerbrønden tilbage til den oprindelige placering på torvet. Nu er der endnu engang brosten på det store torv og Ymerbrønden skal igen stå ovenpå den gamle vandpost, på samme sted, hvor Kai Nielsen selv finhuggede de sidste detaljer i 1913.
